Hvordan kan pædagoger i dagtilbud bruge deres eget musikalske engagement til sammen med børnene at få musikken til at blomstre og være en levende del af hverdagen i institutionerne?
Det har Sofie Holm Egense, Lærke Pallesen og Thomas Thorsen skrevet en artikel om i den netop udkomne udgave af Kognition & Pædagogik (nr. 138). Artiklen – Musikpædagogisk entreprenørskab i dagtilbud – udforsker, hvordan meningsfulde musikalske møder kan opstå mellem entreprenante pædagogers initiativer og dagtilbudsbørns invitationer ind i deres musikalske verdener.
Artiklen er blevet til i samarbejde med dygtige og engagerede pædagoger fra Børnehuset Hjortkær, Midtbyens Børnehus og Børnehaven Bredstrupgade, der ligesom Sofie, Lærke og Thomas er en del af netværket.
Se evt. mere om artiklen på https://dpf.dk/tidsskrifter/kognition-paedagogik/
